Alt du skal vide som ny skytte

Kunne du tænke dig at prøve en sjov og anderledes idræt, hvor resultater og fremgang er tydelig, så er skydning helt sikkert en idræt for dig!
Skydning er en idræt for hele familien, hvor alle kan være med. Samtidig er skydning en idræt, hvor koncentration, mental styrke, finmotorik og udholdenhed er i absolut fokus. Skydeidrætten har endvidere vist sig at være meget givende for personer med koncentrationsbesvær eller f.eks. ADHD.

Find en skytteforening
I Nordjylland findes cirka 56 skytteforeninger, som du har mulighed for at besøge og prøve sporten af. Du kan finde en skytteforening i nærheden af dig, ved at bruge DGI.dk (Tryk her for at finde en skytteforening).

Hvad kan jeg skyde med?
Det er meget forskelligt fra forening til forening, hvilke kalibre du kan skyde med og på hvilke distancer, derfor er det altid en god idé at tjekke foreningens hjemmeside eller spørge et bestyrelsesmedlem.
I DGI skydes der med både riffel og pistol, fra luftvåben over salonvåben til langdistancerifler. Den mest anvendte kaliber er 0.22lr på både riffel og pistol.
Skydningen foregår på permante baner og afstanden til skiverne varierer fra 15 meter (indendørs) til 300 meter (udendørs).

Dit første besøg i skytteforeningen
Når du har fundet den skytteforening, som du gerne vil besøge, skal du først læse om foreningens regler for nye medlemmer. Nogle foreninger kræver at du tilmelder dig et introkursus, mens du hos andre foreninger blot skal møde op til næste træningsdag. Du kan finde disse oplysninger på foreningens hjemmeside, ellers kan du kontakte et bestyrelsesmedlem i den pågældende forening for at høre mere.
Når du skal låne et våben af skytteforeningen skal du medbringe gyldigt billedid, men kun hvis du er over 15 år.
I langt de fleste foreninger må du prøve at skyde 3 gange uden det kræver medlemsskab. Spørg træneren i foreningen, for at høre mere om medlemsskab eller tjek deres hjemmeside.

Stævner og turneringer
Som skytte har du mulighed for at deltage i forskellige stævner og turneringer i løbet af sæsonen. Blandt andet arrangerer både pistoludvalget og riffeludvalget turneringer, hvor foreningerne enten skyder på hjemmebane, eller tager ud og skyder på andre foreningers baner. Derudover arrangeres Nordjysk Mesterskab to gange årligt (indendørs og udendørs for både riffel og pistol), hvor rutinerede som nybegyndere har mulighed for at prøve kræfter med nerverne når det virkelig gælder.
To gange årligt afholdes Danmarksmesterskaberne, hvor alle skytter har mulighed for at deltage.
Danmarksmesterskaberne afholdes på Vingsted Skydebaner, beliggende tæt ved Vejle.
Kalenderen
Marts 2024
  • Man
  • Tirs
  • Ons
  • Tors
  • Fre
  • Lør
  • Søn
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6
  • 7
  • 8
  • 9
  • 10
  • 11
  • 12
  • 13
  • 14
  • 15
  • 16
  • 17
  • 18
  • 19
  • 20
  • 21
  • 22
  • 23
  • 24
  • 25
  • 26
  • 27
  • 28
  • 29
  • 30
  • 31
Stævne
Kursus/Møde
Mesterskab
Deadline
Andet